Julefrokost

Hold firmaets årlige julefrokost hos DitEvent i helt unikke rammer på vores store Tee Pee lejr ved Hærvejen Eller i vores hyggelige Staklade. Overgå dine kollegers forventninger til årets julefrokost, og lad os forkæle jer med god mad og god musik i fantastiske omgivelser.

Der er dækket op i Stakladen eller den store træ Tee Pee, hvor brændeovnen sørger for varmen. Udenfor er pladsen oplyst af levende lys og bål, og vi har varmet godt op i vores store udendørs træbadekar og vores udendørs sauna.

Program:

Vi kan hente jer i bus på jeres firmaadresse.

17:30 I ankommer til Stakladen eller Tee Pee lejren, hvor I naturligvis er aftenens eneste selskab. Vi har tændt op i bålet, og vores store træbadekar er ved at blive varmet godt op.

18:00 Indenfor er der dækket op med hvide duge og trearmede lysestager, og kokken er klar med aftenens menu. Det kan naturligvis være en traditionel julebuffet, men vores kok tilbyder også en lækker, juleinspireret tapasbuffet, hvis det skal være lidt anderledes i år.

Fra drikkevarebuffeten serveres der øl, sodavand, kildevand, rød- og hvidvin.

20:00 Festen fortsætter efter middagen. Indenfor sørger vores guitarrist for, at den festlige stemning er i top, og udenfor er det muligt at nyde en cognac og en cigar i det store opvarmede træbadekar, eller man kan nyde en tur i Tee Pee lejrens sauna med udsigt til bålet.

Vi sørger for, at der er fyldt godt op på drikkevarebuffeten under hele arrangementet, og i løbet af aftenen vil der også blive sat kaffe, te og lidt sødt frem på buffeten.

01:00 Arrangementet er nu slut, og bussen er klar til at køre jer tilbage til startstedet eller evt. ind til byen, hvor festen kan fortsætte hele natten.